23948sdkhjf

Manglende prisskilte: Trælastkæde lover at rette op

Trælastkæden Davidsens næsten nye forretning i Svendborg har fået en løftet pegefinger fra forbrugerombudsmanden i en sag om manglende prisskilte.

Det skriver fyens.dk.

Det er sket, efter at en forbruger har klaget til Forbrugerombudsmanden, fordi der mangler priser på varerne i trælasthandlen. Forbrugerombudsmanden har påpeget over for Davidsen, at der ved udbud af varer absolut skal oplyses tydelige og let læselige priser, og at en overtrædelse af reglerne kan straffes med bøde, fortæller mediet.

Davidsen-kædens direktør, Henrik Clausen, siger i en kommentar til sagen, at der vil blive rettet op, og at der måske allerede om en uge vil være priser på varerne.

Han påpeger, at det hidtidige fravær af prisskilte skyldes, at forretningen i Svendborg er tænkt som en trælasthandel til professionelle - og at sådanne forretninger ikke behøver at skilte med priserne. Men den ligger i et område, hvor der gerne må drives detailhandel, og derfor kommer der også mange privatkunder. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063